"Muren" Nicolaisen: 'Vi vendte slaget'


31.08.2021 | Af Nanna Gantriis - Foto: Ole Mortensen

Der var glæde at spore hos Ronnie Nicolaisen efter pokalsejren over HØJ Elite. Med en imponerende redningsprocent på 55% var den tilbagevendte TTH-spiller afgørende for kampens udfald. 

- Vi leverer en stærk anden halvleg. Da vi var mest presset, vendte vi slaget og viste vores niveau, siger målmanden som sammen med keeperkollegaen, Josip Cavar, har vist sig som et stærkt par i sæsonopstarten. 

Ugens 3. kamp venter torsdag
På torsdag spiller TTH-mandskabet sin tredje udebanekamp på syv dage, når det gælder ligapremieren mod Mors-Thy Håndbold.

- Det bliver endnu en spændende udebanekamp, hvor vi skal have vores aggressive side med. Det bliver uden tvivl en fysisk og intens kamp. Vi skal sætte et stærk aftryk som hold og vise, at vi mere og mere bliver en samlet enhed, slutter Ronnie Nicolaisen.

Kampen mod Mors-Thy Håndbold fløjtes i gang torsdag klokken 19.30.

Personlig sponsor for Ronnie Nicolaisen er Creativ Company.

Del på facebook