Nedtælling - 6 dage til topbrag og Oktober-Fest-stemning


09.02.2020 | Af Louise Boo, foto: Ole Mortensen

Der er lagt op til tysk Oktober-Fest-stemning allerede i februar, når Rhein-Neckar Löwen gæster Gråkjær Arena til håndbold i topklasse.

D. 15. februar skydes anden runde i EHF gruppespillet i gang. TTH Holstebro spiller hjemme mod det tyske tophold, Rhein-Neckar Löwen.

- Det er det største hold, der findes i årets EHF Cup og er et af Tysklands bedste mandskaber. De har verdensklassespillere på alle positioner, siger Allan Damgaard.

Han understreger, at selvom Rhein-Neckar Löwen har 16-18 stjerner, kan de kun sætte syv af dem på banen samtidig. Og med hjemmebane, en fyldt Gråkjær Arena og et godt sammenspillet hold, har TTH Holstebro en reel chance for at overraske.

For Uwe Gensheimer, Andy Schmid, Mads Mensah & Co. venter sig et yderst tændt TTH Holstebro mandskab. Og Gråkjær Arena har skruet lidt ekstra op for Oktober-Fest-stemning, øl serveret i tysk værts beklædning, tyske konkurrencer og meget mere.

Kampen mod Rhein-Neckar Löwen spilles lørdag den 15. februar klokken 19.30.

Køb billetter her

Del på facebook