Norsk målmandsprofil til TTH Holstebro


26.12.2020 | Af Louise Boo

Flere håndboldeksperter i Norge ser Sander Heieren fra Drammen HK som en af fremtidens norske landsholdsmålmænd. Fra 1. juli 2022 kommer den 22-årige keeper til TTH Holstebro på en 3-årig kontrakt.

Efter at have fulgt det norske målmandsprofil over en længere periode, indgår TTH Holstebro og Sander Heieren en aftale fra sommeren 2022.
 
Flere klubber har allerede været på udkig efter målmanden, og selvom der går halvandet år, før nordmanden kommer til TTH Holstebro, valgte parterne at indgå det fremtidige samarbejde allerede nu.
 
Cheftræner, Søren Hansen, er godt tilfreds og ser et stort potentiale i den kommende målmand på 1,95 meter.
 
- Der er mange øjne, der har kigget på Sander, og det er ham, vi går med, også selvom det er et år frem i tiden. Vi synes, det ser ud til at blive et rigtig godt match. De norske landstrænere har allerede udtalt, at han er det største målmandstalent i Norge lige nu, så vi er stolte af, at vi får mulighed for at udfolde det store potentiale, siger Søren Hansen.
 
Om Sander Heierens kvaliteter i målet er der rosende ord fra cheftræneren.
 
- Han er en spændende målmand. Han er stor, fylder godt i målet og er rigtig skarp på nærskud. Derudover har han en god attitude og tydelig udstråling, siger Søren Hansen.
 
Han fremhæver, at Sander Heieren er i gang med en flot sæson for Drammen HK i den norske liga. Her har han haft en rigtig god og stabil periode i Norge, hvor han flere gange er kåret til kampens bedste spiller.
 
TTH Holstebro som den rigtige klub
 
Sander Heieren bliver i sin nuværende klub, Drammen HK, indtil klubskiftet. Han glæder sig til at udvikle sit spil i Holstebro og ser også frem til at møde sine nye holdkammerater.
 
- Jeg føler TTH Holstebro og det sportslige set-up, som klubben har, er den rette klub for mig og min udvikling som målmand. Klubben er med i toppen af den danske liga og har i mange år deltaget i Europa Cup, så dette er et naturligt step for mig. Jeg ser meget frem til mødet med holdet og Gråkjær Arena. Jeg glæder mig også til at flytte til byen Holstebro og møde de nye holdkammerater, siger Sander Heieren, der indtil skiftet til TTH Holstebro vil gøre alt for at hente medaljer hjem til Drammen HK.
 
Den norske målmand indgår i Norges VM-bruttotrup til januar. Sander Heieren skal med det norske B-landshold i to VM-kvalifikationskampe i januar, hvor Norge spiller med et landshold uden deres VM-spillere.
 
Sander Heieren kommer han til at spille i trøje nummer 16 i TTH Holstebro.

Personlige sponsorere for målmænd i TTH Holstebro er Advokatfirmaet Smith Knudsen og Creativ Company.

Del på facebook