Ny TTH-spiller glæder sig til kampe mod Flensburg og Paris


24.07.2019 | Af Nanna Grantiis Mortensen

For TTH´s nye spiller Christoffer Cichosz ser herreholdets opstartsprogram meget spændende ud:

- Det bliver rigtig fedt at skulle spille mod de mange dygtige verdensstjerner fra både Flensburg og Paris. Mod dem kan vi virkelig få lov til at måle os med de bedste, og jeg håber at vi kan gøre en god figur i begge kampe. Desuden håber jeg på at vi kan skabe nogle momenter i kampen, hvor vi kan få spillet holdet sammen, og spille noget flot håndbold som et nyt TTH Holstebro-hold.

Den nye stregspiller ser frem til debut i den hvide trøje og til at mærke den specielle hjemmebane stemning.

- De to opvisningskampe bliver på mange måder spændende, og det bliver skønt at skulle spille begge kampe i fyldte haller, og jeg ser frem til at mærke hjemmebanestemningen i både Gråkjær Arena og Struer Energi Park. Gråkjær Arena er en super fed hal og spille i, og jeg glæder mig til at prøve at være på hjemmebane i hallen. Jeg ved, at som udebanespiller kan det være en svær hal at spille i, fordi det føles som en heksekedel når publikum giver den gas på lægterne, og det håber jeg bliver tilfældet mod Mikkel Hasen og co..

Christoffer Cichosz vil i den kommende sæson få Jakobsen og Blindkilde som personlig sponsor.

Du kan stadig nå at sikre dig en billet til begge kampe.

Bestil din billet her til kampen mod Lasse Svan og SG Flensburg Handewitt søndag, den 4.august kl. 15.00 i Struer Energi Park.

Bestil din billet her til kampen mod Mikkel Hansen og Paris Saint-Germain søndag, den 18. august kl. 15.00 i Gråkjær Arena.

Del på facebook