Nyt damehold er i støbeskeen


21.12.2017 | Af Claus Sonne

Tidligere på ugen blev U20-landsholdsspillerne Laura Jensen og Caroline Svarre præsenteret som nye TTH-spillere til den kommende sæson, og cheftræner Pether Krautmeyer har dermed lagt de første brikker i et større puslespil, der ender med at blive et på mange pladser nyt TTH-hold.

Det er allerede meldt ud, at Annette Jensen, Ida Vium, Pauline Bøgelund, Stine Andersen og Line Mai Nørgaard ikke spiller i klubben i næste sæson - og nu kan også Sara Hald, Line Skak og Amalie Wichmann skriver på listen over spillere, der søger nye udfordringer i næste sæson.

- Vi er i kontakt med mange spændende, unge og håndboldsultne spillere, og vi kommer til at stå med en spændende, men også ung trup i næste sæson, siger Pether Krautmeyer og tilføjer, at det især er nye spillere til stregen, målet og bagkæden, klubbens øjne er rettet mod.

Del på facebook