Nyt tiltag klar: Månedens TTH-bilpartner


23.11.2018 | Af Morten Toft

TTH Holstebro har startet et nyt tiltag i form af "Månedens TTH-bilpartner". Tiltaget gør at du bl.a. nu til alle kampe i Gråkjær Arena Holstebro vil kunne opleve flotte bilmodeller fra TTH's syv bilpartnere samt opleve forskellige tiltag fra bilforhandlerne i deres udvalgte måned. 

 Hos TTH Holstebro er der stor tilfredshed med de nye aftaler med de syv TTH-bilforhandlere. 

- Vi har i flere år haft et stærkt samarbejde med vores bilpartnere, og med de nye aftaler har vi løftet samarbejdet et niveau op. Sammen skaber vi nu endnu flere gode tiltag, som skaber værdi for både klub, bilforhandler samt for både tilskuere og øvrige sponsorer i klubben. Med Månedens TTH-bilpartner får vi et tiltag der forstærker oplevelsen omkring vores kampe i Gråkjær Arena, og som vil skabe ekstra liv. Så de personer som har en interesse for både håndbold og biler kan godt begynde at glæde sig, siger TTH-direktør, John Mikkelsen.  

"Bil, gourmet og stærke rabatter" – via ODENDO

Månedens TTH-bilpartnere står bl.a. klar hver måned med en auktion, hvor du kan købe en bil i en uge med gode fordele og oplevelser. Vinderen af auktionen får nemlig muligheden for at modtage forskellige gaver, rabatter og oplevelser ved at køre rundt i den vundne bil. Så glæd jer til disse auktioner som kommer via ODENDO's auktionsplatform og til TTH's hjemmekampe.  

Fuld pedal til TTH-kamp i foråret

Senere på sæsonen vil klubbens syv TTH-bilpartnere gå sammen om at skabe en biloplevelse for alle TTH's gæster til en udvalgt kamp. Til kampen vil der være fuld tryk på biltemaet, hvor du bl.a. kan opleve en fælles udstilling af bilmodeller foran Gråkjær Arena Holstebro, og flere flotte præmier som både klubbens sponsorer og tilskuere kan vinde. 

De fem TTH-bilpartnere er følgende:

Månedens TTH-bilpartner i november

Volkswagen Holstebro er Månedens TTH-bilpartner i november. Til EHF Cup kampen mod PAUC den 24/11 er Volkswagen Holstebro udover Månedens TTH-bilpartner, også matchpartner. De er her klar med biler i foyeren, gode konkurrencer og ikke mindst en flot "Dagens TTH-Fan" præmie. 

Køb din billet til EHF-knockout kampen mod PAUC HER

Del på facebook