"På med de hurtige sko"


27.11.2020 | Af Nanna Gantriis Mortensen - Foto: Lars Kofoed

Der er dømt topopgør i herrernes håndboldliga, når TTH Holstebro søndag aften tager imod førerholdet Aalborg Håndbold.

I mange danske hjem er slik forbeholdt fredag eller lørdag, men i den kommende weekend serveres der også lækkerier søndag aften. Her tager TTH Holstebro nemlig imod mestrene fra Aalborg Håndbold, og Magnus Bramming & co. skal være hurtigt ved fadet, hvis de skal have andel i godterne:

- Aalborg er vel ligaens stærkeste hold. De har et klasse mandskab med mange profiler, og de præsterer godt i både den hjemlige liga og i Champions League.

De mange profiler hos modstanderen afskrækker dog ikke Magnus Bramming:

- Aalborg-holdet består af nogle store drenge, så vi skal ud og løbe med dem. Hvis vi står godt i forsvarsmæssigt og får løbet nogle kontraer, kan vi godt bide skeer med Aalborg, siger venstre fløjen og afslutter:

- Men vi skal have de hurtige sko på.

Kampen spilles søndag klokken 19.00 og kan ses direkte på TV2 Sport.

Personlig sponsor for Magnus Bramming er Restaurant Sprød.

Del på facebook