Peter Balling skadet før Porto kamp


22.02.2019 | Af Morten Toft - Foto: Photo Overlund

En hård kamp mod Aalborg giver efterveer i TTH-lejren. Peter Balling har pådraget sig en uheldig skade i torsdagens kamp.

Balling blev ramt af en skulderskade i opgøret mod Aalborg Håndbold. Skaden holder backen ude af lørdagens opgør mod FC Porto Sofarma i EHF Cuppen.

- Peter var uheldig i forbindelse med en skudaktion, hvor han fik et vrid i skulderen. Skadens omfang er endnu uvist, men vi kan med 100% sikkerhed sige at han ikke spiller lørdag; og så må vi vurdere om han er i spil til kampen på tirsdag, siger cheftræner Patrick Westerholm og tilføjer:

- Skaden betyder at vi nu både mangler Peter og Kay på højre back, så vi er tvunget til at finde alternative løsninger til et svært opgør mod FC Porto.

TTH Holstebro møder FC Porto Sofarma lørdag kl. 18:45. Det portugisiske mandskab er placeret som nummer ét i pulje C efter overbevisende sejre mod Constanta og Cuenca.

Del på facebook