Portugisere tager europæisk billet


28.09.2021 | Af Nanna Gantriis - Foto: Louise Boo

TTH Holstebro er færdige i den europæiske turnering efter et samlet nederlag til Sporting CP.

Det lykkedes ikke TTH Holstebro at lave det ønskede comeback mod Sporting CP i returkampen til European-League. Hjemmeholdet satte ellers gang i drømmene – og hjemmepublikum – da de efter blot 3 minutters spil bragte sig foran 4-0.

Den gode start betød, at TTH-mandskabet fik skabt sig et hul på et par mål, men det var ikke nok til at vriste et aggressivt portugisisk hold fra sig. Efter 30 minutters spil kunne TTH gå til pause foran 16-15.

Sporting fortsatte med at være aggressive, og effektive, i anden halvleg. TTH-drengene kæmpede med alt de havde tilbage i tanken og forsøgte at modstå portugisernes pres, men det var desværre ikke nok. Derfor slutter det europæiske eventyr lige inden gruppespillet. 

Man of The Match by Mr. Arthur blev Rasmus Kier.

TTH Holstebro # Sporting CP 28-31 (16-15)
TTH Holstebro:

Redninger:
Målscorer: Magnus Bramming 6, Jesper Munk 5, Rasmus Kier 4, Emil Jensen 3, Jonas Porup 3, Jeppe Hauskov 3, Allan Damgaard 2, Mathias Porsholdt 1, Simon Jensen 1.

Sporting CP:
Redninger:
Målscorer: Diaz 5, Tavares 4, Tidemand 3, Schöngarth 3, Cissokho 3, Ruesga 3, Folques 2, Garcias 2, Salvador 2, Costa 3, Araujo 1. 

Del på facebook