Porup før BSH: Vi skal ud over stepperne


23.09.2019 | Af Morten Toft - Foto: Alex Paulsen

Jonas Porup og resten af TTH-mandskabet har en klar strategi, når de i aften møder Bjerringbro-Silkeborg Håndbold i Primo Tours Ligaen. Opgøret spilles på udebane i JYSK Arena kl. 20.00 og kampen kan ses på TV2 Sport.

- Vores gameplan mod BSH er at få et stærkt forsvar op at køre med nogle gode redninger, således vi kan presse dem på løbet når de skal retur i banen. Vi har en bred bænk, hvorimod BSH har en lidt smallere bænk, så vi skal ud over stepperne og køre hårdt på deres ressourcer, siger Jonas Porup.

Om planen lykkes, bliver besvaret i aften, men det bliver ikke nemt fastslår Jonas Porup:

- Alle ved godt hvad Markussen, Øris og Skube kan, men alligevel er de bare så vanskelige at stoppe. BSH har et virkelig godt og rutineret hold, og vi ved at det bliver svært i JYSK Arena, men vi har vores muligheder, så dem skal vi bare gribe, lyder det fra bagspilleren.

I den seneste kamp mod Skjern Håndbold var angrebsspillet ikke skarpt nok. Det har derfor fået intensiv fokus i ugens løb.

- Vi har set en masse video på os selv, hvor vi har kigget på hvordan vi kan finpudse angrebsspillet. Det har vi trænet en masse, og jeg regner med at vores angrebsspil er bedre mod BSH end det var mod Skjern – det skal det være, slutter Jonas Porup.

Vestforsyning er personlig sponsor for Jonas Porup.

 

Næste hjemmekamp

27. september kl. 19.00
TTH Holstebro # KIF Kolding
Primo Tours Ligaen 5. spillerunde
Gråkjær Arena Holstebro

Køb billetter her

Del på facebook