Porup inden HØJ: 'En helt ny kamp'


16.05.2022 | Af Nanna Gantriis - Foto: Louise Boo

Jonas Porup og holdkammeraterne fik et godt udgangspunkt efter første kamp, men slaget er langt fra ovre mod HØJ Elite. 

Med en sejr på 35-26 i den første kamp tog TTH-mandskabet første stik i knald-eller-fald-serien mod HØJ Elite. 

MEN! Intet er afgjort endnu, og med udsigt til en næsten udsolgt arena og et revanchelystent HØJ-mandskab kræver Jonas Porup en fuldt ud koncentreret indsats fra sig selv og sine holdkammerater til tirsdagens kamp:

- Der venter os et svært opgør i Roskilde i morgen. Vi er naturligvis glade for, at vi fik et godt udgangspunkt med fra den første kamp, men det kan vi - groft sagt - ikke bruge til noget i morgen. Det er en helt ny kamp, og det er et meget motiveret HØJ-mandskab, der vil møde os. Så vi skal være fuldstændig klar - både fysisk og mentalt.

Der er stadig enkelte pladser tilbage i vores fanbus til morgendagens kamp. Bestil din billet ved at klikke her

Personlig sponsor for Jonas Porup er Seat Holstebro.

Del på facebook