Profiler testes før lokalbrag


15.10.2020 | Af Louise Boo

Der er lagt op til et særdeles spændende lokalopgør, når TTH Holstebro i aften møder Skjern Håndbold på udebane. Hvorvidt trioen Bramming, Porup og Enderleit er med i aften er usikkert. Alle tre testes op til kampen.

Det hårde program med 6 kampe på 13 dage har kostet på skadeslisten hos Søren Hansen & Co. Magnus Bramming måtte udgå i den seneste ligakamp, hvor både Jonas Porup og Nikolaj Enderleit sad udenfor.  

Søren Hansen har et stort ønske om, at de tre spillere snart bliver kampklar.

- Vi arbejder på højtryk for at få de dem med igen, og jeg håber da bestemt, at nogen af dem kan deltage i lokalopgøret i aften.Vi forbereder os på forskellige løsninger, såfremt de ikke kan deltage. Jeg glæder mig over, at vi i de seneste to kampe har fundet andre gode opstillinger, som har vist højt niveau. Derfor er vi optimistiske til kampen mod Skjern, og vi kommer med fuld power, siger cheftræner Søren Hansen.

Personlig sponsor for Søren Hansen er ID Identity.

Skjern - TTH Holstebro spilles i aften kl. 20 i Skjern Bank Arena. Kampen vises på TV Play.

Del på facebook