Ronnie klar til nabobrag: 'Der bliver knald på'


03.05.2022 | Af Nanna Gantriis - Foto: Photo Overlund

Kendskabet til morgendagens modstander er stort - især hos Ronnie Nicolaisen, der forudser et nabobrag med ”fuld knald på”.

Vi bliver mange i Gråkjær Arena onsdag aften. Og med god grund:
Naboerne, vennerne, fjenderne og træningsmakkerne fra Lemvig-Thyborøn kommer på besøg til sæsonens endegyldige opgør. 

I TTH-målet er Ronnie Nicolaisen klar til at fyre op under kampen mod sine gamle holdkammerater i Lemvig-Thyborøn:

- Der kommer uden tvivl til at være knald på - både på banen og ikke mindst på tilskuerrækkerne. Gråkjær Arena har vist sig fra sin bedste side til de seneste kampe, og jeg glæder mig til, forhåbentlig, at mærke den atmosfære igen i morgen aften, siger Nicolaisen, der udmærket er klar over morgendagens præmis:

- Jeg har stor respekt for det, LTH har præsteret i denne sæson. De har spillet rigtigt god håndbold, men vi har fortsat troen på, at vi kan vinde i morgen. Lemvig skal helst fra Gråkjær Arena uden point denne gang. 

Der stadig enkelte siddepladser, samt ståpladser tilbage til kampen. Køb din billet ved at klikke her

Fra klokken 17.30 er der live musik i foyeren. I halvlegen vil dagens matchpartner Kop & Kande være at finde på halgulvet med en masse flotte produkter og gavekort.

Del på facebook