Royal Unibrew bakker op om rekordforsøg


24.05.2020 | Af Louise Boo

Royal Unibrew giver gratis øl – hvis Bramming & Co. slår tilskuer-rekorden.

TTH Holstebro har fået flot opbakning til rekordforsøget lørdag den 30.maj, når Bramming & Co. forsøger at slå rekorden med over 3250 solgte billetter.

Klubbens trofaste partner, Royal Unibrew, er klar med flot opbakning – hvis klubben slår rekorden.

- Vi vil gerne bakke op om klubben i denne tid hvor DM-slutspillet er aflyst. Vi vil gerne støtte tiltaget og vil gerne belønne alle TTH-fans, såfremt Bramming & Co. slår rekorden. Royal Unibrew giver gratis øl til de første 1500 tilskuere til sæsonens første hjemmekamp. Derfor en stor opfordring til alle om at købe billetter til den fiktive DM-medalje kamp og bakke op om håndbolden i Holstebro, siger Michael Schytte fra Royal Unibrew.

Hjælp Bramming & Co. med at slå rekorden – Mobilepay 885251

  • Pris pr. billet KUN 25 kr. – du får 5 billetter for 100 kr.
  • Køb billetter som virksomhed (du får kvittering): Kontakt Jan Facius på jan@tthholstebro.dk.

Vær med til ”DM-medalje kamp” og vis din støtte til ligahåndbolden i Holstebro.

Del på facebook