Så mange penge blev samlet ind til TTH...


23.02.2020 | Af Louise Boo

Under en hel mio. men over en halv...det blev resultatet af støtteaktiviteterne til gårsdagens Million-kamp. Direktør, John Mikkelsen, takker alle, der har bidraget til at samle penge ind til kliubben.

Det var alt fra sponsorcykling til auktioner og målaktier, som var med til sikre penge til TTHs elite- og ungdomsarbejde.

Med en fyldt foye i timerne inden kamp, en masse måldonationer under kamp, og en fortsættelse af støtteaktiviteterne i aftermatch efter TTH -Usam Nimes, tikkede der over 600.000 kr. ind til klubben.

- På klubbens vegne vil jeg gerne takke de mange sponsorer og samarbejdspartnere samt vores trofaste publikum for den flotte opbakning til Million-kampen. Klubdagen gav samlet et overskud på 610.000 kr. til TTH. Den støtte, som vi har fået til klubbens elite- og ungdomsarbejde, vil gøre en forskel i klubbens økonomi, siger John Mikkelsen.

Du kan se billeder fra dagen på TTHs facebookside, hvor blandt andet ligadamerne gav den hele amen med at sælge målaktier, skabe god håndholdstemning og uddele gratis is, kaffe, øl og sodavand til alle gæster.

 

Del på facebook