Sæsonen sluttede af med hyggelig dag


20.05.2022 | Af Nanna Gantriis

En udfordrende og lærerig sæson fik fredag en god afslutning, da vi sammen kunne skåle, sige tak for nu og ikke mindst se frem mod en ny ligasæson ved Åben Hus-arrangementet i Gråkjær Arena.

Her var fans, sponsorer, frivillige og klubfolk mødt op for at runde sæsonen af. Desuden var arrangementet en kærkommen mulighed for at takke dem, der har bakket op den seneste tid:

- Vi er enormt stolte og glade for den opbakning, vi har modtaget fra byen, sponsorerne og ikke mindst publikum i Gråkjær Arena gennem den seneste tid. Derfor er det også dejligt, at vi kan mødes i dag, og personligt sige tak for opbakningen, siger direktør John Mikkelsen. 

Hæder og afsked
Et andet vigtigt punkt på dagsordenen var, at vi skulle sige tak til de personer, der stopper i klubben efter denne sæson.

Derfor modtog Ronnie Nicolaisen, Jesper Munk, Jeppe Hauskov, Tobias Bay og Andreas Toudahl alle klapsalver og en flot buket blomster, som tak for deres indsats i klubben. Vi ønsker dem alle fem held og lykke med deres videre færd - både på og uden for håndboldbanen. 

Del på facebook