Sjove tal ml. TTH-Skjern


22.02.2021 | Af Louise Boo

Inden lokalopgøret mellem De Grønne og De Hvide er det tid til lidt talfakta. Og heldigvis er der grund til optimisme. – Tallene taler TTHs vej.

1) Bedre placering i HTH-Ligaen

Selvom sejren gik til Skjern i sidste match, ser kampen om point bedre ud i den samlede tabel i grundspillet. Her ligger Skjern på 6. pladsen med 20 kampe og 23 point, mens TTH Holstebro ligger på 4. pladsen med 21 kampe og 28 point.

2) Flere mål

Derudover er TTH Holstebro godt kørende, når det kommer til målscore. Statistikken viser, at TTH i denne sæson er det andet mest scorende hold – nr. 2 i ligaen med 665 mål svarende til 31,7 mål pr. kamp, hvor Skjern ligger på en 12. plads med 562 mål og 28,1 mål pr. kamp.

3) Stærk på en række positioner

Kigger man på de enkelte positioner, er der også optimisme at spore. Eivind Tangen, som sidst de to hold mødtes, voldte en del besvær på højrebacken, er ikke lige så effektiv set over hele sæsonen. Og slet ikke hvis man sammenligner med TTHs højre back, Kay Smits. Den flyvende hollænder ligger med en målscore på 68% med 114 mål ud af 167 skud. Eivind Tangen derimod har scoret 98 mål ud af 194 forsøg, svarende til 51%.

Sammenlignes der med andre positioner på banen, bølger det lidt op og ned, men samlet set ser det fornuftigt ud:

  • TTH: Christoffer Cichosz: 73/101 = 72%
  • Skjern: Jonas Tidemand: 52/72 = 72%

 

  • TTH: Magnus Bramming: 102/138 = 73%
  • Skjern: Anders Eggert: 77/90 = 85%

 

  • TTH: Sebastian Frandsen: 156/477, redningsprocent i alt = 33%
  • Skjern: Robin Haug: 141/487, redningsprocent i alt = 29%

Du kan se med, om kampstatistikken falder ud til TTH Holstebros fordel, når det er tid til revanche mod De Grønne.

Kampen vises på onsdag på TV2 Sport kl. 20:30.

Del på facebook