Skal du med, når TTH Holstebro jagter sejr i Struer?


16.10.2019 | Af Morten Toft - Foto: Fotograf Ole Mortensen

Et nyt "Struer-kapitel" begynder snart, når TTH-damerne den 22. oktober kl. 19.00 tager imod Skanderborg Håndbold i Struer Energi Park. 

Klik her for at læse nyheden i nyhedsbrevet

Krautmeyer og co. skal forsøge at hente den første sejr på hjemmebanen i Struer til opgøret mod Skanderborg Håndbold. I sidste sæson lykkedes det ikke i tre forsøg, og derfor er man i TTH Holstebro sultne efter, at man denne gang kan få sejrsstemning i Struer Energi Park.

Den kompakte hal i Struer kommer til at sørge for en intim stemning, hvor der forventes 700-800 tilskuere tilstede på lægterne. Skal du være en af dem?

Køb din billet fra kr. 50,- på shop.tthholstebro.dk

Tak til 7600 partnerne

Igen i år har der været flot opbakning fra adskillige Struer-partnere, som støtter op om ligahåndbold i Struer. Opbakningen glæder TTH-direktør John Mikkelsen.

- Opbakningen til vores Struer-koncept har igen i år været rigtig flot, og vi er meget taknemmelige for, at så mange ønsker at samarbejde om mere ligahåndbold i Struer. Partnerne er med til at sætte Struer på håndbold-landkortet med gode oplevelser til området. Tusind tak til alle 7600-partnere for deres flotte opbakning til TTH Holstebro, siger John Mikkelsen.

Se en oversigt over alle 7600-partnere HER i nyhedsbrevet. 

Fanspisning

Ønsker du en lækker fanspisning-menu før du skal opleve TTH Holstebro mod Skanderborg Håndbold? For kr. 69,- kan du købe en Burger+Pommes menu i Struer Energi Park cafeeen.

Bestil din menu hos Peder Pedersen på peder.pedersen@fritidscenterstruer.dk eller en sms til 27 85 09 43. 

Dagens TTH-fan

Som gæst til TTH's hjemmekampe har du mulighed for at blive kåret som "Dagens TTH-fan". Kåringen præsenteres i samarbejde med Hvide Sande Bryghus, som stiller en gaveæske på højkant til en værdi af kr. 500,-.

Kåringen tildeles via tilfældig udtrækning af en heldig tilskuer. Kravet for at deltage er, at man bærer en hummel fanartikel fra TTH Holstebro eller TTH-halstørklædet. Så kom i hvidt, således du kan være den heldige vinder af en gaveæske fra Hvide Sande Bryghus.

Del på facebook