Smits-dominans i EM-kvalifikation


10.01.2021 | Af Nanna Gantriis - Foto: Photo Overlund

Kay Smits har taget målhumøret med på det hollandske landshold. I denne uges EM-kvalifikation var TTH’eren Hollands ubestridte topscorer.

Sammen med det hollandske landshold har Kay Smits i denne uge spillet to EM-kvalifikationskampe mod Slovenien. Og TTH’eren dominerede topscorerlisten i begge kampe med henholdsvis 8 og 9 mål.

Holland tabte første kvalkamp 34-23 hjemme i Almere, men søndag aften lykkedes det holdet at stjæle et point fra Slovenien i returkampen. Det udlignende mål til 27-27 kom 5. sekunder før tid og blev sat ind af netop Smits.

For at kvalificere sig til EM 2022 skal Kay og Holland ende som 1’er eller 2’er i deres kvalifikationspulje. Foruden Holland og Slovenien tæller puljen også Polen og Tyrkiet.

Personlig sponsor for Kay Smits er Nørre Vosborg.

Del på facebook