Søren Hansen: Klart dårligste halvleg i sæsonen


15.10.2020 | Af Louise Boo

For cheftræner Søren Hansen var kampen mod Skjern en frustrerende oplevelse.

- Vores niveau i 1.halvleg var langt under det niveau, som vi ønsker at være på. Vores mange fejl bliver straffet promte af et stærkt, fysisk Skjern-hold, siger en tydeligt skuffet Søren Hansen.

Det var særligt i forsvaret og i kontrafasen, at holdet var presset, og selvom kampens sidste 30 minutter blev vundet med fire mål, blev der aldrig skabt spænding i kampen.

- Sæsonens dårligste 30 min. overskygger de gode momenter i kampen. Vi kommer skævt ind i kampen, og det kan selv ikke Kay Smits, Tobias Bay og Rickard Frisk ændre på. Så det bliver en 1.halvleg vi skal have evalueret på, siger Hansen og fortsætter:

- Faktum er, at to point er tabt - og det er ok at tabe til et bedre hold - og det var Skjern i dag. Men måden vi taber på i 1. halvleg er ikke acceptabelt. Det skal rettes og ændres - og det starter i morgen.

Personlig sponsor for Søren Hansen er ID Identity.

Næste kamp bliver på hjemmebane, hvor TTH Holstebro tager imod TMS Ringsted d. 23. oktober.

Del på facebook