Stor landsholds cadeau til Hylleberg


25.10.2018 | Af Morten Toft - Foto: Fotograf Ole Mortensen

Mathilde Hylleberg er udvalgt til Klavs Bruun Jørgensens EM-bruttotrup. I alt 28 spillere indgår i landsholds bruttotruppen, og herfra skal den endelig EM-trup udvælges. 

TTH-cheftræner, Pether Krautmeyer glæder sig over at Mathildes navn står på EM-bruttotruppen. 

- Jeg er utrolig glad på Mathildes vegne for at hendes navn står på EM-bruttotruppen, og jeg ved at det betyder meget for hende. Hun har altid været en meget spændende spiller, men det sidste år har hendes udvikling bare eksploderet i en positiv retning, og det har været en fornøjelse at følge. Hvis man kigger tilbage på Mathildes proces, så har hun jo været igennem hele klubbens system, lige fra ungdomsakademiet, til Holstebro Elitesport og nu ligaspiller. Det er stort for både Mathilde og klubben at hun er en del af bruttotruppen, siger cheftræneren og tilføjer: 

- At Mathilde er udvalgt som en af de tre potentielle højre fløje til EM-truppen er meget imponerende. Men hun er uden tvivl nummer tre i forhold til den endelige EM-udtagelse lige nu, men Mathilde skal bare klø på, og give den alt hvad hun har i den kommende tid. 

Mathilde Hylleberg har i flere sæsoner haft en rolle som både bagspiller og fløj hos TTH Holstebro. Til denne sæson har hun dog fået en definitiv rolle på holdet. 

- Et af de vigtigste skridt i Mathildes udvikling er at vi til denne sæson, har truffet et endeligt valg om at hun skal være fløj fremfor bagspiller. Det har været rigtig godt for hendes udvikling at få den afklaring, så hun kan sætte fuld fokus på kun én position. Dog når det er sagt, så tror jeg at Klavs Bruun er imponereret over hendes forsvarskvaliteter, hvor hun er meget komfortabel med at dække op på bagpositionen, slutter Pether Krautmeyer.

Mathilde Hyllebergs personlige sponsor er Sonne A/S

 

Se hele EM-bruttotruppen her:

Målvogtere
Sandra Toft
Althea Reinhardt
Mathilde Juncker
Rikke Poulsen

Stregspillere
Kathrine Heindahl
Stine Bodholt
Sarah Iversen
Rikke Iversen

Fløjspillere
Trine Østergaard
Simone Böhme
Mathilde Hylleberg
Fie Woller
Lærke Nolsøe
Freja Cohrt

Bagspillere
Stine Jørgensen
Anne Mette Hansen
Kristina Jørgensen
Line Haugsted
Mie Højlund
Melanie Bak
Nadia Offendal
Lotte Grigel
Annette Jensen
Mette Tranborg
Line Jørgensen
Louise Burgaard
Anne Cecilie la Cour
Celine Lundbye

Del på facebook