Stor opbakning til Gråkjær Arena


12.02.2021 | Af Louise Boo

Når TTH Holstebro i dag kl. 16.10 spiller topkamp i Gråkjær Arena mod Bjerringbro-Silkeborg - og samtidig fejrer Gråkjær Arenas 10 år - bliver det med massiv opbakning fra TTH-fans ude foran tv-skærmen.

Klubben har nu solgt lidt over 12.000 fiktive 10-kroners billetter til kampen, og dermed opnår klubben en bonus fra virksomheden Gråkjær på min. kr. 120.000, da firmaet doubler billetsalget op. Salget af billetter stopper i dag kl. 15.50, og måske når antallet af solgte billetter op på 15.000.

 Køb af 10-års billetter sker via mobilepay 885251. 

Lørdagens fejring af Gråkjær Arena bliver en stor festlig begivenhed for TTH Holstebro og klubbens mange tilskuere, fans, sponsorer, sæsonkortholdere, klubfolk og frivillige.

Pga. covid-19 restriktionerne er festen flyttet fra Gråkjær Arena og hjem i privaten foran skærmen. Kampen sendes på TV2 med optakt fra kl. 15.45.

- Den store opbakning som klubben lige nu oplever fra både private og klubbens sponsorer, er meget overvældende. Målet var 5.000 solgte billetter, og nu kommer vi måske tæt på 15.000 når vi stopper salget i eftermiddag. Det er en imponerende opbakning, siger TTH-direktør John Mikkelsen.

DRIVE IN arrangement for 850 deltagere

TTH Holstebro har i dagens anledning gjort klar til det helt store DRIVE IN arrangement foran Gråkjær Arena. Fra kl. 11.00-15.00 i dag står klubben i samarbejde med trofaste TTH-sponsorer klar med 850 TTH-goodie bags, som bliver afhentet af klubbens frivillige, sæsonkortholdere og sponsorer. Deltagerne er 400 sponsorer – 300 sæsonkortholdere og 150 frivillige.

På denne måde benytter klubbens sponsorer deres normale VIP-billetter, mens sæsonkortholdere og TTH-frivillige modtager goodie bags for deres opbakning.

Sådan kan du deltage i 10-års fejringen af Gråkjær Arena – mobilepay 885251

  • Pris 10 kr. pr. billet.
  • Billetsalget lukker kl. 15.50.
  • Virksomheder kan modtage faktura – send info til Jan Facius, jan@tthholstebro.dk
  • Jo flere billetter der købes – jo større bonus får TTH Holstebro

Del på facebook