Stor TTH-aften ved EM


13.01.2020 | Af Nanna Gantriis Mortensen - Foto: Fotograf Ole Mortensen

Både Magnus Bramming og Kay Smits spillede i aften store kampe for deres respektive landshold ved EM.

Magnus Bramming blev fortjent kåret som kampens spiller, efter han trådte i karakter i Danmarks kamp mod Ungarn. TTH-fløjen scorede seks mål på syv forsøg, og fik store roser af både kommentatorer, eksperter og ikke mindst landstræner Nikolaj Jacobsen. Bramming og co. har stadig muligheden for at gå videre til EMs mellemrunde.

I Trondheim spillede Kay Smits og Holland deres sidste puljekamp mandag aften. Her var TTH’eren toneangivende med 8 mål på 10 forsøg. Selvom Holland er ude af EM, kan Kay Smits se tilbage på en begivenhedsrig slutrunde, hvor han modtog prisen som kampens spiller efter holdets sejr over Letland. Smits befinder sig desuden på en delt 1. plads på EMs topscorerliste.

Personlig sponsor for Magnus Bramming og Kay Smits er Winefamly og Dahl Pedersen

Del på facebook