Toppræstation og sejr mod Skjern


10.04.2021 | Af Louise Boo

Intens fight i Skjern Bank Arena ender 33-27 til TTH Holstebro, der viste storspil fra start til slut.

Det blev ikke en målfest som de to andre kampe i grundspillet mod Skjern. Det blev heller ikke en velopdragen forestilling uden slagsmål på stregen og andre fysiske og verbale fights på banen.

Til gengæld var der masser af seværdig håndbold i begge ender, et solidt TTH-forsvar og intensitet for fuldt blus.

TTH gik derfor fortjent til pause 14-10. I anden halvleg fortsatte det gode spil, og Skjern var aldrig tæt på at true de hvides føring.

Takket være stærkt målmandsspil af Frandsen, en fremragende holdpræstation og Rikhardsson og Mensing med træfsikre afslutninger, blev det til sejr i slutspillets første kamp.

I næste kamp venter Skanderborg Håndbold d. 18.4

 

TTH Holstebro

Redninger: Sebastian Frandsen: 30% (11/37)

Mål: Aaron Mensing 6, Odinn Thor Rikhardsson 6, Allan Damgaard 5, Magnus Bramming 5, Kay Smits 4, Christoffer Cichosz 3, Jonas Porup 2, Mathias Porsholdt 2.

 

Skjern Håndbold

Redninger: Robin Haug: 24% (8/33), Svend Rughave: 22% (2/9)

Mål: René Rasmussen 5, Anders Eggert 5, Eivind Tangen 3, Elvar Jonsson 3, Jesper Konradsson 3, Jonas Tidemand 3, Bjarte Myrhol 3, Jonathan Stenbäcken 2.

Del på facebook