TTH-anfører ude af bronze-kampen


02.06.2021 | Af Louise Boo, foto: Ole Mortensen

Når TTH Holstebro spiller første DM-semifinale onsdag aften i Gudme mod GOG, er Søren Hansens mandskab svækket på ny. – Anfører Christoffer Cichosz kommer ikke på holdkortet til kampen.

Efter en skadepause på fem kampe i DM-slutspillet var stregspiller Christoffer Cichosz igen med, da TTH Holstebro samlet tabte DM-semifinalen til BSH.

Desværre koster denne deltagelse et par DM-bronzekampe for TTH-profilen. Knæskaden tåler ikke yderligere belastning og genoptræning prioriteres derfor pt.

For cheftræner Søren Hansen er dette et bump på vejen i kampen om bronzemedaljerne.

- Det ville have været skønt med Cichosz tilbage igen. Lige nu må vi prioritere, at han skal være 100 % klar til opstarten efter ferien, og derfor må vi igen undvære hans kompetencer. Vi håber derimod på, at Mathias Porsholdt bliver klar til opgaver i såvel forsvar som angrebsspil. Han har været stærkt spillende i længere tid, og det vil styrke os, såfremt han bliver spilleklar, siger Søren Hansen.

Uanset hvem Søren Hansen har til rådighed i bronzekampen, vil holdet gå hårdt efter et godt resultat på Fyn onsdag aften.  

- GOG er som grundspilsvinder favoritter. Men vi kommer til Fyn for at gentage vores seneste kamp dernede, hvor vi fik en flot sejr i starten af 2. runde af turneringen. Vi vil fortsætte med det gode spil, og glæde os over, at vi står i en medaljekamp, som er hovedmålet for sæsonen. Vi glæder os meget til kampen, slutter TTH-cheftræner Søren Hansen af.

Kampen mod GOG kan ses på TV2 Sport onsdag aften kl. 18.30.

Personlig sponsor for Søren Hansen er ID Identity.

Del på facebook