TTH-bankpartnere inviterer til tophåndbold og EUROPA CUP fest


04.02.2019 | Af Morten Toft - Foto: Fotograf Ole Mortensen

TTH's bankpartnere skaber håndboldfest - få FRI ENTRÈ til kampen lørdag 9. februar kl. 15.00 i Gråkjær Arena Holstebro.

En gruppe af TTH's bankpartnere er gået sammen om at skabe en håndboldfest for hele familien, når TTH Holstebro starter på EHF gruppespillet lørdag den 9. februar kl. 15.00 i Gråkjær Arena. Klubbens første EHF Cup puljekamp, er mod HC Dobrogea Sud Constanta fra Rumænien.

Europa partnerskab for hele familien

TTH Holstebro har indgået et Europa-partnerskab med en gruppe lokale pengeinstitutter, som bakker op om klubbens deltagelse i den stærke europæiske turnering. 
De involverede pengeinstitutter har alle købt billetpakker, således at de nu kan invitere på fri entré til kampen. Billetterne uddeles via bankerne. Der er mulighed for at få op til 6 stk. pr. familie. 
TTH's bankpartnere vil samtidig invitere kunder og samarbejdspartnere til denne spændende kamp.

TTH bankpartnerne er følgende:

•    SYDBANK
•    HANDELSBANKEN
•    JYSKE BANK
•    VESTJYSK BANK
•    SPAR NORD
•    RINGKJØBING LANDBOBANK
  
Opbakning vækker glæde i TTH Holstebro

Hos TTH er der stor stolthed hver gang klubben deltager i Europa Cup turneringerne, og oplevelsen bliver ekstra stor, når klubben har samarbejdspartnere, der er med til at skabe de bedste rammer for oplevelsen i Gråkjær Arena. 

- For os som klub er samarbejdet med ”TTH bankpartnerne” med til at gøre vores Europa deltagelse endnu bedre. Vi er meget glade for deres opbakning, således at vi sammen kan skabe en Europa Cup fest for hele familien. Deltagelsen i Europa har mange omkostninger for klubben, men er det hele værd når vi har gode samarbejdspartnere. Vi glæder os rigtig meget til en festdag i Gråkjær Arena for hele familien, siger TTH-direktør John Mikkelsen. 

På gensyn til håndboldfest for hele familien i Gråkjær Arena – lørdag den 9. februar kl. 15.00. 

Del på facebook