TTH Business får 8. mand


24.10.2020 | Af Louise Boo

Firmaet Ready2clean har indgået en partneraftale med TTH Holstebro og bliver det 8. firma i TTH Business-konceptet.

Det er med stolthed og glæde, at TTH Holstebro byder velkommen til endnu et medlem i business-klubben.

Ready2clean er et serviceselskab, der leverer professionel service til virksomheder, offentlige institutioner og private i hele Jylland og på Fyn. Firmaet er specialiseret i facilitetsservice over for virksomheder og tilbyder erhvervsrengøring, måtteservice og vinduespolering.

Ready2clean har syv afdelinger i Jylland, bl.a. i Struer, Herning og Silkeborg. Firmaet har 170 ansatte og over 3000 kunder.

Ready2clean: Stærkt TTH set-up gør en forskel

Hos Ready2clean er der også stor glæde over det nye business-samarbejde.

- Klubbens TTH Business-koncept er virkelig godt funderet, og hvor alle partner opnår en win-win. Vi vil gerne være med til at støtte op om et af regionens fyrtårne og om samhandlen blandt klubbens sponsorer. Vi tror på, at vi sammen med de øvrige TTH Business-partnere kan skabe erhvervsfordele og besparelser til klubbens sponsorer. Som firma har vi et godt kendskab til det midt- og vestjyske område. Vi tilbyder gode individuelle samarbejdsløsninger, siger Thomas Poulsen, som sammen med Kim Jensen er bagmændene bag firmaet og tilsammen har 30 års erfaring fra servicebranchen.

Otte business partnere skaber attraktive TTH-fordele

TTH Business er et fordelskoncept for klubbens sponsorer, hvor pt. otte TTH Business partnere nu tilbyder sponsorerne erhvervsfordele og direkte besparelser på samhandel.

Klubbens otte business partnere er:

  • Circle K – rabataftale på benzin og diesel
  • Sortberg Hansen/ID Identity – profiltøj, arbejdstøj, firmagaver og reklameartikler
  • Aktiv Personale – vikar og rekrutteringsopgaver
  • LINDS – papirvarer, dispensere, dagligvarer, rengøringsartikler, værnemidler, kantinevarer, plastposer m.m.
  • Holstebro Fadøl/Royal Unibrew – individuelle drikkevareløsninger – DK´s bredeste drikkevaresortiment
  • Ready2clean – erhvervsrengøring, måtteservice og vinduespolering
  • Struer Fysioterapi – sundhedstjek, kostvejledning, træningsprogrammer, massageordning og ergonomi
  • IT Relation – IT support, gennemgang af IT set-up

For TTH Holstebro er samarbejdet med business-partnere med til at give klubbens sponsorer ekstra fordele, og samtidig skabes der et stærkere samhandelskultur i sponsornetværket.

Go Morgen-møderne afvikles over hele sæsonen.

Del på facebook