TTH-direktør: En kamp du ikke vil gå glip af


15.12.2018 | Af Morten Toft - Foto: Fotograf Ole Mortensen

Det var en magisk aften i Gråkjær Arena forleden mod Skjern Håndbold. En aften som havde alt! - lige fra flot håndbold, stemning, drama og ikke mindst nerve.
Kunststykket skal gøres efter på alle punkter igen på tirsdag mod Århus Håndbold, hvor årets måske vigtigste kamp i Santander Cuppen venter.  

TTH-direktør, John Mikkelsen, håber på at alt går op i en højere enhed til kvartfinale-opgøret.

- I TTH Holstebro har vi en drøm om at gentage sidste års Santander Cup succes, og her er kvartfinalen mod Århus Håndbold det næste step på vejen. Det er en af årets helt store kampe i Gråkjær Arena, og man har længe kunne mærke de store forventninger hos vores fans til netop den her kamp. Man kan roligt sige at det er en kamp, som man ikke ønsker at gå glip af, siger John Mikkelsen.

En sejr over Århus Håndbold vil betyde videre adgang til det prestigefyldte Santander Final4 i Jyske Bank Boxen til marts. 

- Sidste år fik vi æren af at afholde Santander Final4 i Gråkjær Arena, og det er en begivenhed vi ikke glemmer foreløbigt. Selvom det ikke kan gentage sig, så vil vi gå benhårdt efter at, være en del af festen i Jyske Bank Boxen, slutter TTH-direktør John Mikkelsen. 

Santander Cup kvartfinalen mod Århus Håndbold spilles den 18. december kl. 18.30 i Gråkjær Arena Holstebro. Køb din billet til knockout braget HER

Del på facebook