TTH foretager træner-ændring for U17 pigerne


31.03.2019 | Af Foto: Fotograf Ole Mortensen

Det var planen at de kommende U17 piger i TTH Holstebro skulle trænes af den tidligere Viborg HK og Skive fH træner Jan Eversby, men dette bliver ikke tilfældet alligevel.

Jan Eversby har desværre måtte meddele klubben, at han på grund at et kommende behandlingsforløb ikke ser sig i stand til at starte op i TTH Holstebro, og at han af helbredsmæssige årsager ser sig nødsaget til at give opgaven videre.

- I TTH Holstebro er vi først og fremmest kede af det på Jan’s vegne og vi har naturligvis den største forståelse for hans situation. Vi støtter 100% op om at Jan skal fokusere på at komme godt igennem sit behandlingsforløb og stærkest muligt ud på den anden side. 

Ny stærk træner på plads – får en 2 + 2 aftale

I TTH Holstebro er vi glade for at vi allerede nu kan præsentere den nye træner for U17 1 holdet. Den nye træner bliver en dygtig lokal træner – Mike Hein fra Mejdal-Halgård, som i dag er træner for Mejdal-Halgårds U16 pigehold, som allerede nu har kvalificeret sig til DM for de fire bedste hold i Danmark.

- På baggrund af de gode samtaler som vi har haft med Mike, og vores fælles afstemning af både præmisserne og opgaven for at styrke vores elitemiljø på pigesiden, har bekræftet os begge i, at vi er et godt match, siger Talentchef i TTH Holstebro, Anders Thomsen og fortsætter:

- Mike har med sit nuværende hold i Mejdal-Halgård leveret et flot stykke trænerarbejde, som om kort tid kulminerer med deltagelse ved DM for U16. Vi er meget tilfredse med at det er lykkes at tiltrække og fastholde en dygtig trænerressource fra lokalområdet, og vi glæder os over at vi får en lang aftale for de kommende 4 år, som kommer til at skabe kontinuitet i vores elitemiljø. Aftalen skal være med til at sikre, at vi også om 3-4 år får nye lokale talenter op på liganiveau i klubben, siger Anders Thomsen. 

Det nye ansigt i TTH Holstebro Ungdom, Mike Hein, glæder sig til opgaven og de nye rammer.

- Jeg har været rigtig glad for min træner tid i Mejdal de seneste par sæsoner, og da muligheden nu bød sig for at blive en del af TTH Holstebro, var det for mig et naturligt valg. Jeg ser frem til at blive en del af TTH, som ønsker at samle og udvikle elitehåndbolden i både de lokale og regionale områder. Jeg glæder mig rigtig meget til at arbejde med pigerne i nogle spændende rammer, og ser frem til at blive en del af et større træningsmiljø, hvor der er mulighed for at sparre med andre trænere på tværs af holdene og køn, siger Mike Hein.

Mike Hein tiltræder som ny U17 1 træner den 1. maj 2019 

Del på facebook