TTH Holstebro parat til nyt lokalbrag


06.11.2018 | Af Morten Toft - Foto: Fotograf Ole Mortensen

Viborg HK er den kommende modstander for TTH Holstebro i HTH Ligaen. De to klubber støder sammen onsdag den 7. november kl. 19.00 i Struer Energi Park. 

Det er ikke første gang at TTH Holstebro møder Viborg HK i denne sæson. I august måned mødtes de to klubber i Santander Cuppens 1/8 finale, og her løb de grønne med sejren. Nu mødes de igen som henholdsvis nummer 7 og 9 i ligaen, og hvis TTH løber med sejren er de to klubber helt jævnbyrdige på point.

TTH-backen, Laura Jensen ser frem til kampen. 

- Viborg HK er et stærkt hold, og kunne sagtens være placeret højere i ligaen med deres spillermateriale. Selvom man siger at tabellen aldrig lyver, så gør den det nok lidt alligevel i deres situation. De har virkelig kvalitet på alle pladser, så jeg forventer en hård men sjov kamp, fortæller Laura Jensen.

TTH-damerne har haft flere tætte kampe i denne sæson mod storhold som Nykøbing, Odense, København og senest Herning-Ikast. Nu er tiden kommet til Viborg HK, og der er stor tro på man kan drille de grønne.

- Alle i truppen er mega opsat på at hente point mod Viborg HK - og jeg tror at vi kan skabe en tæt kamp mod dem. Vi har været tæt på at skabe flere point overraskelser i sæsonen indtil nu, og forhåbentligt har vi denne gang de sidste marginaler til at få point, slutter Laura Jensen.   

Program den 7. november i Struer Energi Park

17.30 Fanspisning og VIP-Lounge åbner
18.00 Træneroptakt i foyeren
18.10 Træneroptakt i VIP-Lounge
19.00 Kampstart
20.30 Aftermatch i foyeren

Der er flot tilskuer tilslutning til kampen. Du kan dog stadig sikre din billet til Danmarks Stærkeste Billetpris. Køb den HER

Månedens TTH-Profil

Månedens TTH-Profil skulle være kåret til opgøret mod Lemvig-Thyborøn, men blev af flere årsager udsat. Månedens TTH-Profil for oktober vil derfor blive kåret før kampen mod Viborg HK, og vil i denne omgang gå til en spiller som har udmærket sig med sine præstationer på banen. Kåringen præsenteres af Nørre Vosborg. 

Tak til kampens toppartner

Kampens toppartner fra Struer's Friske Bilhus har igen arrangeret boldkast konkurrence til vilkårlige tilskuere i hallen. Hvis du er den heldige deltager i boldkast konkurrencen, skal du blot ramme et bildæk i kampens pause, så deltager du i konkurrencen om 2 stk. elektroniske parkeringsskiver fra Park Solar. Værdi kr. 499,-  pr. stk. 

Del på facebook