TTH Holstebro tilbage på træningsbanen


16.07.2020 | Af Nanna Gantriis Mortensen - Foto: Louise Boo

Torsdag markerede opstarten for TTHs ligaherrer, der indledte sæsonen 20/21 med løbetest, haltræning og en tur i styrkelokalet.

Der var smil på læben og sved på panden, da TTH Holstebro torsdag formiddag bød den nye sæson velkommen. Hør hvad spillerne havde at sige efter fire måneders håndboldpause:
 

Odinn Thor Rikhardsson, fløjspiller
Personlig sponsor: Grisehandler Jesper Madsen

- Første dag har været lang, men god. Jeg synes vi har et spændende hold, og jeg ser frem til, at vi snart kan spille kampe igen.
 

Kay Smits, bagspiller:
Personlig sponsor: Dahl Pedersen

- Det var en speciel følelse at være tilbage i hallen og få en håndbold i hænderne. Men at spille håndbold er ligesom at cykle: Man glemmer det aldrig, når man først har lært det. Lige nu er det vigtigste at passe på kroppen, så vi er helt klar til ligaen starter igen.
 

Christian Jensen, fløjspiller:
Personlig sponsor: Vestjysk Bank
- Det er virkelig dejligt at komme i gang. Håndbolden har ligget stille i lang tid, så det er fedt at møde de nye gutter, og ikke mindst at få bolden i hænderne igen.
 

Nikolaj Enderleit, bagspiller:
Personlig sponsor: Krøyer Pedersen

- Jeg synes der var en rigtig god intensitet i træningen i dag. Det er lang tid siden vi har spillet, så det var fedt at komme ind og få gang i nogle retningsskifte og skud på mål. Vi skal lige finde hinanden som trup, men jeg synes dynamikken i gruppen er rigtig god. Det skal nok blive rigtig godt.
 

Søren Reinholdt Hansen, cheftræner:
Personlig sponsor: ID Identity

- Man er jo altid spændt på, hvordan formen er efter en længere pause, men det så fint ud, både på løbebanen og med boldspillet i hallen. Jeg er meget positiv efter første træning, og glæder mig til, at vi nu skal bygge noget nyt og spændende op sammen med holdet.

Søren Hansens mandskab pudser formen af med opvisnings- og træningskampe i juli og august inden sæsonen starter 1. september.

Del på facebook