TTH kæmper mod tjekkiske mestrer om en plads i EHF gruppespillet


15.11.2019 | Af Louise Boo, foto: Louise Boo

Tredje kvalifikationsrunde i EFH Cuppen er i gang, og TTH står over for afgørende kampe mod tjekkiske Plzen. En sejr i morgen og TTH er tæt på en plads i gruppespillet.

”Vi kender dem ikke så godt, men jeg forventer at slå dem over to kampe”, siger TTH målmand, Simon Gade om modstanderen fra Tjekkiet.

Netop Simon Gade gik forrest ved sidste års EHF Cup og spillede en vigtig rolle på banen med store redninger over flere kampe.

TTH-målmanden glæder sig til opgøret mod Plzen og bliver kun ekstra opstemt af at møde topholdene i Europa. 

”Det er sådan lidt lær' og hug. – De tyrer bare mod mål,” siger Simon Gade og tilføjer, hvor sjovt det er med en lidt anderledes spillestil.

”Det er noget andet håndbold end det klassisk danske, en anden kultur med gang i den både på banen og på tilskuerpladserne”, siger han.

Simon Gade kan sammen med resten af mandskabet sikre sig seks kampe mere i EHF Cuppen og ligesom forgående år stemple ind i det fornemme, europæiske selskab.

Sidste år lykkedes det næsten at nå helt til tops. TTH spillede sig ikke blot videre til gruppespillet, men endte blandt turneringens sidste fire hold.

 

Del på facebook