TTH kampklar til PSG-opvisningskamp i Gråkjær Arena


14.08.2019 | Af Morten Toft

Det bliver næsten ikke større, når verdensstjerner som Mikkel Hansen, Nikola Karabatic, Henrik Toft, Luc Abalo og Sander Sagosen tørner ud i Gråkjær Arena mod TTH Holstebro i et brag af en opvisningskamp søndag den 18. august

Kom helt tæt på stjernerne, når deres bus ankommer til Holstebro, og se nogle af årtiets allerstørste profiler folde sig ud – vi lover dig at det bliver en kanon oplevelse!
For TTH Holstebro bliver det sæsonens første optræden i Gråkjær Arena, og derfor vil du kunne opleve klubbens nye ligaprofiler i Allan Damgaard, Johan Meklenborg, Christoffer Cichosz og Søren Tau for første gang i aktion på hjemmebanen. 

Inden kampen er Bojsen Biler og Vestforsyning klar i foyeren med spændende udstillinger og konkurrencer. 

Se hele dagens program herunder:

  • Kl. 13.30 : Gråkjær Arena åbner med aktiviteter på Mediehuset Holstebro Scenen
  • Kl. 13.45 : Mikkel Hansen interview
  • Kl. 13.55 : Interview med TTH-profilerne, Magnus Bramming & Johan Meklenborg
  • Kl. 14.00 : TTH Sport by "Bramming 10" præsenteres af Magnus Bramming
  • Kl. 14.15 : Interveiew med en af verdens bedste målmænd, Thierry Omeyer
  • Kl. 14.30 : Kampoptakt interview med Patrick Westerholm
  • Kl. 15.00 : TTH Holstebro # Paris Saint-Germain
  • Kl. 16.30 : Aftermatch i foyeren samt autograf skrivning med TTH og Paris-spillere

Vi glæder os helt vildt til at præsentere dette festlige program for dig, og vi håber, at du vil være med til at sikre en propfyldt og feststemt kulisse. Der er kun 400 ståpladser tilbage før de røde lamper blinker, så skynd dig at købe din billet i dag!

Vi opfordrer alle til at komme i god tid, så du er sikker på at få det hele med. Tag også gerne din hvide TTH-fantrøje på, således vi kan få skabt en festlig kulisse mod verdensstjernerne fra Paris Saint-Germain.

Køb din billet HER

Tak til TTH-stjerne partnerne

Takket være nedenstående partnere er PSG-kampen blevet en realitet. Stor tak til alle TTH-stjerne partnere for opbakningen.

Åben træning med Paris Saint-Germain

Lørdag den 17. august fra 15.30 til 17.00 vil Paris Saint-Germain have en åben træning i Gråkjær Arena Holstebro. Der vil være fri adgang for alle til at besøge træningen. 

Del på facebook