TTH klar til coronasikker topkamp


16.09.2020 | Af Nanna Gantriis - Foto: Louise Boo

Torsdag aften tager TTH Holstebro imod Skanderborg Håndbold…. og op mod 1250 tilskuere med coronavenlig afstand.

Vi bliver mange til kampen mod Skanderborg Håndbold. Derfor har vi i TTH Holstebro fastsat en række retningslinjer så tilskuere får en god, og ikke mindst sikker, oplevelse, når de aflægger besøg i Gråkjær Arena torsdag aften:

”Vores højeste prioritet er publikums sikkerhed. Vi har hængt fantrøjer op på hvert andet sæde, så afstanden er markeret. Tilskuerne kommer ind i arenaen ad forskellige indgange hvor der står håndsprit, ligesom de sidder i afmærkede båse med egne toiletter. Det handler om at føle sig tryg og ikke mindst glæde sig til at komme til håndbold i Gråkjær Arena,” udtaler direktør John Mikkelsen.

Sådan skaber du en sikker oplevelse i Gråkjær Arena
Helt bestemt vil der være følgende retningslinjer til kampen:

  • Gråkjær Arena vil være delt op i 4 hovedindgange, så vi får fordelt antallet af mennesker. Se på din billet, hvilken indgang du skal anvende.
  • Ved ankomst til Gråkjær Arena skal du gå direkte til dit sæde via den indgang, der står anført på billetten. Her skal du, så vidt muligt, blive siddende hele kampen. Du må ikke stå op under kampen.
  • Siddepladssektionerne er inddelt i 3 zoner med maksimalt 500 siddepladser. Det er ikke tilladt passere afspærringen imellem de forskellige zoner.
  • Hver sektion har fået tildelt et område med toiletter. Se din billet for mere info
  • Der vil ikke være Aftermatch i foyeren. I stedet vil der være korte spillerinterviews på banen umiddelbart efter kampen.

Yderligere information findes på din billet, eller ved at klikke her.

Del på facebook