TTH-profil forlænger kontrakt til 2025


05.11.2020 | Af Louise Boo

Johan Meklenborg og TTH Holstebro fortsætter det gode samarbejde. Den 26-årige playmaker forlænger sin kontrakt fire år frem.

”Det er et oplagt valg. Jeg er glad for at være her og befinder mig godt under den rolle, Søren Hansen har givet mig. TTH er en god klub med ambitioner om at komme endnu højere op i tabellen, og det håber jeg på, jeg kan hjælpe med”, siger Johan Meklenborg.
 
Den skudfarlige bagspiller har de sidste år spillet sig godt ind på holdet og cheftræner, Søren Hansen, er glad for at have den bærende spiller fire år mere.
 
”Der sidder et klogt håndboldhoved på Johan. Han har allerede vist sit værd, og vi er sikre på, at Johan kan udvikles og få en endnu større rolle”, siger Søren Hansen.
 
Ifølge cheftræneren er Johan Meklenborg også en vigtig strateg for holdets udvikling, da han er ambitiøs og har et godt blik for både egne og medspillernes kvaliteter.

Se mere om Meklenborggs evner her
 
En lokal og vellidt ligaprofil
 
Johan Meklenborg er med alle ungdomsår i klubben en lokal kending, og glæden er derfor ekstra stor hos TTHs direktør, John Mikkelsen.
 
”En kontraktforlængelse på fire år med en lokal profil – det gør os stolte i klubben. Johan har udviklet sig til en stærk ligaprofil med både skud og overblik i bagagen. Han er en lokal mand, dygtig på banen og vellidt uden for banen. Så vi glæder os til det fortsatte samarbejde, hvor vi har fælles mål om at blive et fast tophold, siger John Mikkelsen.
 
Personlig sponsor for Johan Meklenborg er ID Identity.

Del på facebook