TTH sikkert videre i Santander Cuppen


13.03.2019 | Af Morten Toft - Foto: Photo Overlund

Tirsdag aften tog TTH-herrerne hul på den nye Santander Cup; og som forventet blev der sikret videre adgang til næste runde. 

Modstanderen i Santander Cuppens - LP, 5. runde var Kolding Håndboldklub, som spiller i 2. division. TTH Holstebro fik en overbevisende sejr på 38-26 mod 2. divisionsholdet.

Til opgøret var der blevet plads til et ungt talent, da Tobias Bay havde fået en plads i truppen. Fløjspilleren fik sin ligadebut for TTH Holstebro i opgøret mod Kolding. 

Topscorerne i kampen blev Bramming, Östlund og Mousing med 6 mål hver. 

Næste udfordring i Santander Cuppen bliver Skive fH, som spiller i 1. division. Opgøret spilles i Skive og skal være afviklet senest den 16. maj.  

Del på facebook