TTH taber første bronzekamp


02.06.2021 | Af Louise Boo

Den gik ikke i Gudme her til aften. – TTH taber på udebane 33-28 til et yderst velspillede GOG-mandskab.

Der var tempo, spænding og masser af flot håndbold i bronzekampens første 30 minutter.

GOG lagde bedst ud. Men Mensing og Co kom stille og roligt ind i kampen og gik til pause kun bagud 17-16.

En dårlig start på anden halvleg, hvor TTH hurtigt kom bagud med fire, gjorde et comeback svært. TTH Holstebro måtte kæmpe hårdt for at dæmme op for GOG, som blev ved med at øge forspringet til både fem og seks mål.

TTH måtte derfor se sig besejret af GOG i en kamp, hvor hjemmeholdet straffede alle TTHs fejl og var skarpe i både angreb og kontrafasen.

På mandag spilles anden bronzekamp, og her gælder det om at samle alle kræfter og skabe et stort pres, når TTH tager imod GOG i Gråkjær Arena.

 

KAMPFAKTA

TTH Holstebro

Redninger: Sebastian Frandsen: 27% (12/45)

Mål: Aaron Mensing 5, Magnus Bramming 5, Kay Smits 4, , Odinn Thor Rikhardsson 4, Jonas Porup 2, Allan Damgaard 2, Jorn Smits 2, Jesper Munk 2, Jeppe Hauskov 1, Johan Kofoed 1.

 

GOG

Redninger: Viktor Gisli Hallgrimsson: 29% (10/34), Søren Haagen: 40% (2/5)

Mål: Emil Jakobsen 8, Mathias Gidsel 6, Oscar Bergendahl 5, Simon Pytlick 4, Kasper Kildelund 4, Emil Lærke 3, Frederik Bo Andersen 2, Morten Olsen 1.

Del på facebook