TTH taber kampen om finaleplads


27.05.2021 | Af Louise Boo

Aftenens opgør mod BSH blev endestation i kampen om mesterskabet. TTH Holstebro taber ude 30-25.

På en aften, hvor TTH Holstebro ikke ramte topniveauet, blev modstanden for stor. Godt hjulpet på vej af et oplagt hjemmebanepublikum, et solidt forsvar og en målmand, der gjorde ekstra ondt, måtte TTH trække sig ud af opgøret med et femmåls nederlag.

Der blev ellers kæmpet på banen og efter at have haltet bagud i første halvleg, kom TTH flot tilbage og gik til pause foran 13-12.

Men en dårlig start på anden halvleg, og kampen blev en evig jagt efter BSH. Og modsat sidste opgør, lykkedes det ikke at gøre comeback. Selvom TTH kæmpede og fightede til det sidste, manglede den sidste kvalitet.

TTH må nøjes med bronze-kamp efter en flot sæson. 

 

TTH Holstebro

Redninger: Sebastian Frandsen: 30% (11/37)

Mål: Kay Smits 7, Aaron Mensing 4, Magnus Bramming 4, Odinn Thor Rikhardsson 4, Allan Damgaard 3, Christoffer Cichosz 2, Jesper Munk 1.

 

Bjerringbro-Silkeborg

Redninger: Johan Sjöstrand: 39% (15/38)

Mål: Jacob Lassen 8, Sebastian Skube 7, August Pedersen 4, Nikolaj Øris 4, William Bogojevic 3, Mads Andersen 1, Rene Toft 1, Axel Horgen 1, Jesper Nøddesbo 1,

Del på facebook