TTH-træner testet positiv for covid-19


21.12.2021 | Af Nanna Gantriis - Foto: Photo Overlund

Claus Uhrenholt indleverede en positiv PCR-test søndag og er, som reglerne foreskriver, gået i selvisolation.

Assistenttræneren sagde for to uger siden ja til en midlertidig rolle som cheftræner for Søren Hansen. Men nu skal der igen findes en ny trænerkonstellation, så længe Claus bliver sin coronasmitte kvit.

En ny, midlertidig trænerkonstellation vil komme i aktion til onsdagens kamp mod Aalborg Håndbold.

Som følge af det positive testsvar bliver alle spillere og klubbens yderligere personale testet dagligt op til kampen mod Aalborg Håndbold onsdag aften, ligesom vi følger retningslinjerne fra Statens Serum Institut nøje. 

Yderligere information
John Mikkelsen, 22 11 99 59

Del på facebook