Tysk gigant venter i EHF Cup-semifinalen


30.04.2019 | Af Morten Toft

Den tyske storklub THW Kiel venter TTH Holstebro i EHF Cup-semifinalen den 17. maj.  

TTH-herretruppen skal på noget af en opgave, når de skal forsøge at spille sig videre til finalen under Akquinet EHF Cup Finals.

Den tyske gigant, THW Kiel, kom nemlig op ad bowlen, da der tirsdag middag blev trukket lod i Kiel. 

THW Kiel, der har de danske landsholdsbrødre Niklas og Magnus Landin i truppen, har vundet det tyske mesterskab ti gange siden 2005 samt Champions League i 2007, 2010 og 2012.

I den anden semifinale mødes Füsche Berlin og FC Porto. Begge kampe spilles fredag den 17. maj, mens bronzekamp og finalen spilles dagen efter.

Final4 stævnet spilles i Sparekassen Arena i Kiel.

Del på facebook