Velkommen til niende TTH Business partner


02.03.2021 | Af Louise Boo

TTH Holstebros business koncept med erhvervsfordele til klubbens sponsorer, er kommet flot fra start. Allerede efter to år kan klubben nu byde velkommen til den niende TTH Business partner – som har speciale i kontormøbler, kontorindretning og akustik. Nye partnere er Jysk Indretning og One Collection.

Med TTH Business samarbejdet modtager klubbens sponsorer eksklusive erhvervsfordele og besparelser inden for en række firmarelevante produktområder.

Klubben har igennem de seneste to sæsoner styrket den forretningsmæssige kultur og sammenhold mellem sponsorerne.

Med mottoet ”Her handler vi med hinanden” er der skabt en større samhandel, som giver en win-win model for både business-partnere, sponsorer og klub.

- Med indgåelse af denne aftale udvider vi vores produktområder for samhandel i vores sponsornetværk, og samtidig gøres konceptet stærkere og stærkere – til gavn for os alle, siger TTH-direktør John Mikkelsen

Hos Jysk Indretning og One Collection er der glæde over det nye partnerskab, som både omhandler business og klubsponsorat.

- Vi ser frem til at kunne blive en del af dette samarbejde, og med vores engagement vil vi gerne tilbyde TTH-sponsorer firmafordele på både pris, kvalitet og løsningsforslag. Både klubbens businessmodel, og måden klubben er og drives på, tiltaler os, og derfor vil vi gerne bakke ekstra op omkring klubben. Vi har stor kompetence inden for kontormøbler og kontorløsninger, og derfor glæder vi os til at kunne tilbyde sponsornetværket ekstra fordele, siger Niels Peter Andersen fra Jysk Indretning, som både har afdeling i Viborg og i Nupark, Holstebro.

Virksomheden One Collection fra Ringkøbing er en ny TTH-partner, som både bliver business og sponsorpartner i klubben. Virksomheden ser frem til at blive en del af Nordvestjyllands største erhvervsnetværk.

- Udover vi er vilde med tophåndbold, så vil vi gerne via Jysk Indretning tilbyde TTH-sponsorerne nogle unikke produkter, som vi har stor succes med. Vi tror på, at kulturen om samhandel er stærk i dette netværk, og dermed kan vi skabe værdi for alle, siger Ivan Hansen fra One Collection.

Læs mere om klubbens nye business partnere:

· Jysk Indretning: www.jyskindretning.dk

· One Collection: www.onecollection.com

På billedet er Ivan Hansen, One Collection, tv. og Niels Peter Andersen, Jysk Indretning, th.

Del på facebook