Velkommen til: Odinn Rikhardsson


13.06.2020 | Af Nanna Gantriis Mortensen - Foto: Louise Boo

I den kommende tid ser vi fremad, og byder velkommen til de seks spillere, der trækker i TTH-trøjen i 2020/21-sæsonen.

Første spiller er den islandske landsholdsfløj Odinn Rikhardsson, der skal tryllebinde tilskuerne i Gråkjær Arena med sine spektakulære scoringer. I januar skrev vi følgende om Rikhardsson:

TTH henter fløjprofil som erstatning for skadet spiller

TTH Holstebro har indgået en 1-årig kontrakt med højrefløjen, Odinn Rikhardsson fra GOG. Det sker på baggrund af en langtidsskadet Christian Jensen.

En korsbåndskade hos Christian Jensen udskyder hans debut i TTH Holstebro til 2021. Klubben har nu hentet en stærk erstatning i fløjprofilen, Odinn Rikhardsson, fra GOG.

Den 22-årige islænding starter i TTH Holstebro d. 1. juli 2020 og har kontrakt et år frem.

Direktør i TTH Holstebro, John Mikkelsen, er godt tilfreds med løsningen på højrefløjen.

- Når nu skaden er sket, er vi glade for at det lykkedes at hente Odinn, da han er en spiltype, som passer godt her i klubben. Han er hurtigt, fræk, har store kvaliteter i begge ender af banen og er en fløjprofil i den danske liga, siger John Mikkelsen.

”TTH passer godt til min spillestil”

Odin Rikhardsson, der har spillet i GOG siden 2018, glæder sig til skiftet til sommer og ser fællestræk mellem ham og TTH Holstebro.

- Det bliver dejligt og spændende at spille for endnu en topklub i Danmark. TTH er dygtige til kontra, og det er helt perfekt i forhold til min egen spillestil.  Så TTH er det perfekte sted for min udvikling som håndboldspiller. Jeg satser på at kunne bidrage med godt spil, hurtigt kontraspil og mål, siger Odinn Rikhardsson.

Vi glæder os til at byde Odinn velkommen i Gråkjær Arena.

Personlig sponsor for Odinn Rikhardsson bliver Grisehandler Jesper Madsen

Del på facebook