Vi tror på Europa-deltagelse


22.09.2021 | Af Nanna Gantriis - Foto: Ole Mortensen

Sådan lød ordene fra holdets topscorer Rasmus Kier efter tirsdagens nederlag til det portugisiske tophold fra Sporting CP.

- Vi har før indhentet seks mål, og ud fra de ressourcer vi har pt. så synes jeg, vi kommer hjem med en ok chance i returopgøret. Vi gav alt hvad vi havde, og jeg er sikker på, at det bliver en anden kamp i Gråkjær Arena, siger han.

Sammenholdet er styrket
Den hurtige højrefløj spiller for anden gang i karrieren europæisk håndbold, og det at komme ud på fremmed "græs" styrker holdet på flere områder. 

- Både sportsligt og holdmæssigt tager vi mange ting med hjem. Selvom rejserne tærer på kræfterne, så bliver holdet rystet mere sammen hver gang, vi er på tur. Vi kommer styrket hjem med oplevelser, vi kan bruge i den kommende tid, siger Rasmus Kier, som samtidig sender roser afsted til de unge U23-spillere, der gjorde en god figur i Lissabon.

For Kier og co. handler det nu om at restituere og forberede sig til fredagens ligakamp på udebane mod Nordsjælland Håndbold. Her handler det igen om masser af fight og hårdt arbejde i jagten på to point. 

Returopgøret mod Sporting CP spilles på tirsdag den 28. september klokken 18.45. i Gråkjær Arena. Køb din billet her.

Personlig sponsor for Rasmus Kier er Hvide Sande Bryghus.

Del på facebook