Vil DU være frivillig i TTH Holstebro?


29.06.2022 | Af Nanna Gantriis - Foto: Louise Boo

Med baggrund i den store opbakning og interesse vi oplevede for TTH Holstebro i foråret, søger vi nu endnu flere frivillige hænder til at hjælpe os på kampdage. 

Har du lyst til at få en masse fede oplevelser fra Herreligaen? Så bliv frivillig i TTH Holstebro!

Udover fede oplevelser ved kampene, så danner du samtidig et fællesskab med de andre frivillige og bliver en del af klubben.

Vores frivillige arbejder primært i forskellige teams og laver typisk de samme arbejdsopgaver hver gang. Nogle frivillige hjælper til alle hjemmekampe; andre hjælper en gang imellem. Du tilmelder dig blot de hjemmekampe, du har mulighed for at hjælpe til. 

 

Lige nu mangler vi frivillige til følgende opgaver:

- VIP Lounge
Du hjælper i vores lounge med klargøring, servering og afrydning. Her er du med til at skabe en god oplevelse for gæsterne. Arrangementerne foregår typisk før kampene. 

- Musik
​Du elsker håndbold og intensiteten, der følger med til en ligakamp. Med den rette musik på det rette tidspunkt er du med til at skabe en god stemning i Gråkjær Arena og sørger for, at Bramming & Co. får publikum i ryggen som den 8. mand.

- Lys og reklamer
Du styrer lyset i Gråkjær Arena og sørger for, at reklamerne på vores videokube kører, når der er spilstop i kampen. Desuden samarbejder du med speakeren og den musikansvarlige om at skabe den rette stemning i hallen.

Pre-match
- Du hjælper til arrangementerne i foyeren før kampene med klargøring, servering og afrydning. 

- Maskot
Du er TTH-maskotten som er med til at skabe stemning i foyeren og i arenaen. Du er børnenes favorit og ekspert i selfies. 

 

Som frivillig i TTH tilbydes du:

  • Gratis sæsonkort til alle hjemmekampe
  • Beklædning som bæres til alle hjemmekampe
  • Mad og drikke på din vagt
  • Rabat på sæsonkort til din samlever/familie
  • En unik social platform med en masse andre frivillige
  • En fantastisk tilføjelse til dit CV
  • Sociale arrangementer i løbet af sæsonen som f.eks. opstartsmøde, midtvejshygge og udebanetur 

 

Sådan tilmelder du dig:

  • Send en e-mail til vores frivilligkoordinator Marianne Skydsgaard på marianne@tthholstebro.dk
  • I mailen skriver du lidt om dig selv, din baggrund og hvilken opgave, du gerne vil hjælpe med.

Del på facebook