Westerholm før EHF-bronzekamp: Vi kommer til at gå all-in


18.05.2019 | Af Morten Toft - Foto: Denice Hansen

Lørdag kl. 18.00 skal TTH Holstebro jagte en bronzemedalje til AKQUINET EHF Cup Finals 2019. Der venter en velkendt modstander til bronzekampen. 

For tredje gang i 2018/19 sæsonen kan TTH Holstebro se frem til at skulle møde det portugisiske mandskab, FC Porto Sofarma. I EHF Cup gruppespillet blev det til tætte nederlag mod Porto, som vandt med 32-29 og 33-31.

I TTH-lejren håber man at tredje gang er lykkens gang. 

- Vi kommer til at gå all-in mod Porto i håbet om at vinde bronzemedaljer hjem til Holstebro, siger Patrick Westerholm, der snart har set sit mandskab fuldføre vanvidsugen med fire kampe på syv dage: 

- Vi fik brugt mange kræfter mod Kiel, og efter en hård uge er kroppen presset hos en del. Men vi forsøger at restiturere truppen bedst muligt, og så må vi håbe at der er nok kræfter i tanken til en sejr. 

Bronzekampen mellem FC Porto Sofarma og TTH Holstebro spilles kl. 18.00 i Sparekassen-Arena-Kiel. Kl. 20.45 indtager THW Kiel og Füchse Berlin halgulvet til finalekampen. 

Du kan se begge kampe på Viaplay. 

Del på facebook