Würtz: Paris kommer med spillere fra øverste hylde


15.08.2019 | Af Morten Toft - Foto: Alex Paulsen

Når TTH Holstebro på søndag kl. 15.00 møder Paris Saint-Germain, så bliver det et opgør mod de allerstørste stjerner.

19-årige Jonathan Würtz glæder sig til upfordringen.

- At møde PSG, er på ingen måder hverdagskost, så det bliver selvfølgelig en stor og spændende oplevelse for os. Jeg glæder mig til at se, hvordan vi som hold kan stå imod deres pres, siger Jonathan Würtz.

Den unge playmaker er så småt begyndt at forberede sig på Paris-stjernerne før søndagens opvisningskamp. 

- Jeg har ikke en specifik spiller som jeg glæder mig mest til at møde, men jeg glæder mig egentlig til at stå overfor dem alle, da stort set alle deres spillere er med på den øverste hylde af håndbolden, siger Würtz.

Jonathan Würtz havde en uheldig 2018/19 sæson, der var plaget af skader, men nu er den 1.98 cm. høje Nyborg-dreng kampklar på ny.

- Det gik ikke som planlagt i sidste sæson, og det er virkelig noget jeg ærgrer mig over. Jeg er heldigvis kampklar igen, og derfor glæder jeg mig utrolig meget til at spille håndbold igen. Kampen mod PSG bliver en rigtig fed kamp, men jeg glæder mig næsten lige så meget til turneringen begynder, slutter Jonathan Würtz.

Du kan stadig nå at opleve braget mod Paris Saint-Germain. Køb din ståplads HER

Del på facebook