X

BILLETTER

Køb dine billetter og sæsonkort - eller hent dine partnerbilletter

12.05.2026

37.545 gange tak – TTH Holstebro sikrer ligaens fjerdehøjeste tilskuersnit

TTH Holstebro kan endnu en gang se tilbage på en sæson med massiv opbakning på hjemmebane. Med et samlet tilskuertal på 37.545 og et gennemsnit på 2.347 tilskuere pr. hjemmekamp sikrede klubben sig ligaens fjerdehøjeste tilskuersnit i sæsonen.

De flotte tal understreger endnu en gang den stærke opbakning fra Holstebro og omegn samt det stærke fællesskab omkring TTH Holstebro.

Event- og marketingansvarlig Morten Damgaard glæder sig over den store opbakning:

– Vi er utrolig stolte over den opbakning, vi oplever omkring klubben. Det bekræfter os endnu en gang i, at Holstebro er en håndboldby, og at TTH Holstebro er byens hold. Den stemning og energi, vores fans skaber i Gråkjær Arena, betyder enormt meget for hele klubben, fortæller han.

Han glæder sig samtidig over udviklingen omkring kampoplevelsen:

– Vi arbejder hele tiden på at udvikle helhedsoplevelsen omkring vores kampe – både før, under og efter slutfløjt. Temaer til udvalgte kampe, fanzone før hjemmekampene og underholdning med lokale talenter er blot nogle af de initiativer, vi har arbejdet med i sæsonen. Derfor er vi også enormt glade for den store opbakning og glæder os til at bygge videre sammen med vores fans i den kommende sæson.

En stor tak skal også lyde til klubbens fanpartnere:

AL Sydbank - Holstebro Kartonnage - Degn TopShop - STS Biler - Botjek Struer - Creative Force - Færchfonden - JJD - Struer Fysioterapi - Spar Nord Bank - ID Identity - Stubkjærs Grill - NRGI ELCON - Jespers Planteskole - ITM8.

Forrige