Holdene

U17, U19 og U23

I TTH Ungdom ønsker vi at talentudvikle og dermed være repræsenteret med hold, der kan begå̊ sig på nationalt ungdoms eliteplan.

Vi bestræber os hele tiden på fagligt at være med i toppen af dansk håndbold, så̊ vi kan tilbyde vores spillere det bedst mulige produkt.

For at dette er muligt, fokuserer vi på konstant at skabe et stærkt træningsmiljø, hvor der er fokus på spillernes langsigtede udvikling, ligesom de bliver matchet individuelt og får kvalificeret sparring fra kompetente trænere og inddragelse af ligaspillere som rollemodeller. 

 

Nicolaj Nørager, TTH Holstebro:

- Mine år som ungdomsspiller i TTH var virkelig gode. Vi var en stor gruppe drenge, som kunne udfordre hinanden på et højt niveau til hver eneste træning. Ud over det havde jeg muligheden for at blive overmatchet til træning med liga herrerne, og der var en god balance mellem ungdom- og seniortræninger. Jeg blev skolet i, hvordan man er en professionel håndboldspiller, og hvad der skal til. Ud over håndbolden fik jeg også rigtig meget med socialt. Stort set alle mine venner er fra tiden i Holstebro, hvor vi er en stor vennegruppe som stadig hænger ud i dag.