Køb dine billetter og sæsonkort - eller hent dine partnerbilletter
TTH Holstebro går ind til anden halvdel af grundspillet med en femteplads i tabellen og 15 point på kontoen. Cheftræner Arnór Atlason ser et hold, der har været konkurrencedygtige i stort set alle kampe – og som nu går efter at bygge endnu mere på.
Om efterårets præstationer siger han:
– Jeg synes, vi har været konkurrencedygtige i alle kampe. Det er ikke blevet til sejr hver gang, men med lidt mere held og klogskab kunne vi sagtens have haft et par point mere – især i de tætte afslutninger, hvor vi har spillet tre uafgjorte, siger Arnór Atlason.
Han fortsætter:
– 15 point er ok uden at være fremragende. Kan vi hente 15 mere i foråret, så er vi i det slutspil, som er vores store målsætning.
En tæt liga kræver stabilitet
Holdet har hentet 6 sejre, 3 uafgjorte og 4 nederlag i de første 13 kampe – og point i de seneste fem ligakampe. Alligevel har enkelte præstationer skuffet:
– Vi har haft nogle udsving, særligt i hjemmekampen mod HØJ og pokalnederlaget i Sønderjyske. Det var to dårlige præstationer. Ellers har vi haft mulighed for point i alle kampe – og det skal vi tage med os, lyder det fra cheftræneren.
Udvikling hos nye spillere
Med hele ni nye spillere i truppen har efteråret budt på en vigtig indkøringsfase – og Atlason ser tydelige fremskridt hos flere:
– Det er altid spændende, når så mange nye skal spilles ind. Nogle oplever den danske liga for første gang og har allerede taget nogle store skridt. Ingen nævnt, ingen glemt – men jeg synes, vi er godt på vej, siger han.
Statistisk tilbageblik på efteråret:
Topscorerne:
Flest assists:
Målmænd: Både Rasmus og Frederik står noteret for en redningsprocent på 28% i grundspillets første halvdel.
Personlig sponsor for Arnór Atlason:
