02.10.2022

'Det var en hold- præstation'

Søren Hansen var godt tilfreds med den præstation, hans mandskab leverede i lørdagens kamp mod Bjerringbro-Silkeborg.

En holdpræstation med masser af mod.

Det var de ord, der lå først for, da Søren Hansen skulle beskrive lørdagens sejr i Silkeborg.

- Vi havde en god gameplan, som drengene var gode til at følge. Det er modigt, når man er bagud med fire mål i det 48. spilminut, at man så har troen på den taktik, man har lagt og troen på, at man stadig kan komme tilbage.

For tilbage, det kom Søren Hansens mandskab. Efter at have været bagud 18-22 med 12 minutter til slutfløjt, fik TTH vendt kampen og vandt de resterende minutter med 11 mål mod BSHs 4 mål.

- Vi havde et godt sidste kvarter, hvor vi følte, at vi havde overskud på kontoen. Vi turde spille bredt, og der var mange som kom ind og var kampafgørende i den sidste del af opgøret. Markussen og Emil Jensen var skarpe på indspillene til Dan. Porup og Kier var sikker på kontraspillet, og så havde vi ikke mindst Josip, som lukkede af i målet. Der var mange gode præstationer, slutter cheftræneren.

Næste kamp er lørdag den 8. oktober klokken 16.10, når de danske mestre fra GOG gæster Gråkjær Arena. Sammen med dagens matchpartner Bilka holder vi familiedag, og du kan komme med! Bestil dine billetter allerede nu ved at klikke her

Personlig sponsor for Søren Hansen er

Forrige Næste